Om Timejam.com
Ejerskab
Timejam.com er 100% ejet af
Site Project ApS
Merkurvej 15
4200 Slagelse
Cvr: 31488001
Timejam's historie
Hvordan det hele startede
Det hele startede i 2005 med internet-siden www.dayweekyear.com, som var et fritidsprojekt.
Denne side blev lavet, da vi var nogle der aldrig kunne finde datoen for skæve helligdage og hvad klokken var i andre steder af verden.
Siden blev langsomt udbygget med kalendere til udskrift og mulighed for at indtaste små tekster på kalenderdage.
I 2007 kom fotokalender sektionen til og så tog tingene fart.
Vi blev omtalt online i flere magasiner online og endeligt i maj 2008 blev vi omtalt på tv, i Danmarks Radios program "Rabatten".
Besøgstallet voksede og vi begyndte at tænke over om der var et marked for det vi lavede. Fritidsprojektet var sjovt, men hvis der skulle ske seriøse forbedringer, krævede det at vi havde mindst 1 mand på fuld tid, til at udvikle.
Der blev holdt en brainstorm og der kom mange ideer og forslag ud af dette møde.
Vi kontaktede derefter en god ven i Slagelse, som har mange kontakter indenfor forretningsverden og spurgte om han kunne finde en investor.
Efter at han havde hørt om ideen og konceptet, nægtede han at finde en anden investor end sig selv.
Herefter blev virksomheden Site Project ApS stiftet.
Navnet
Det eksisterende navn, dayweekyear.com er et fint navn, men besværligt at huske, så vi gik på jagt efter et navn som opfyldte følgende:
- Være ledigt som .com
- Være til at huske
- Være på engelsk
- Indeholde noget med tid eller kalender
Timejam
, som passede perfekt til vores forretningsidé.Time betyder tid og Jam har flere betydninger, bla. indenfor musikverdenen, hvor man kan jamme sammen.
Timejams filosofi
Filosofien bag timejam er at lave et sted, hvor folk kan få styr på deres hverdag og hvor alt de har brug for, der drejer sig om tid, er
samlet et sted, på en brugervenlig måde.
Alle sektioner af timejam skal eksistere i en gratis udgave, hvor den eneste begrænsning i forhold til betalingsudgaverne, er visning af reklamer eller ekstra
features, som vil være for omkostningsfulde at lave gratis.
Ambitionen er at 95% procent af de besøgende, får alt de har brug for i online udgaven, uden at betale.
Udviklingen af Timejam.com
Timejam.com er udviklet helt fra bunden, da den gamle kode fra DayWeekYear.com ikke havde alle de funktioner vi skulle bruge.
Alt er udviklet modulopbygget, hvilket gør at udvidelser i fremtiden bliver lettere.
HTML koden er ligeledes udviklet fra bunden, men vi gør brug af frameworket Dojo Toolkit, for både at gøre det lettere for brugeren og reducere vores udviklingsomkostninger.
Udviklere og testere
Der er en fuldtidsudvikler og en ekstern designer tilknyttet timejam.com
Derudover har vi adskillige frivillige, som bla. tester funktionerne på Timejam og kommer med nye forslag.
