Jeg har været så heldig, at jeg af bagveje hørte, at konkurrenten til min læreplads, søgte en ansat. Og efter 3 jobsamtaler blev jeg ansat foran mange andre ansøgere. Jeg nåede derved kun at være arbejdsløs i 6 dage, til min store forbavselse. Jeg troede alligevel, at det var mere svært at finde et arbejde. Men lidt held tilsmiler mig åbenbart.

Det er jo umuligt at finde et job, når der er flere ansøgere end jobopslag..

Og de eneste stillinger der næsten er, er deltid. Hader finanskrise

Jeg synes, at det er pudsigt - Slagelse er en lille by. Og man kan ikke undgå at høre om, at andre i byen har søgt de samme stillinger som en selv. Jeg føler bare en utrolig skuffelse over, at nogle i det mindste kan få en reel afvisning på jobsøgningen. Jeg kan selv regne ud, at jeg ikke har fået stillingen, hvor jeg har søgt i Vero Moda. Da denne stilling skal være besat om en uge. Men hvorfor kan jeg ikke få et reelt afslag som andre ? Hvorfor skal jeg selv gå og vente i al (u)tålmodighed .. For. Dårligt.

Hader at søge arbejde. Skuffelse på skuffelse på skuffelse.

Helt ærligt. Hvor nederen er den finanskrise.

Jeg er lige ved at være udlært som salgsassistent med speciale i gaver, glas og porcelæn. Jeg afslutter min uddannelse med et 12tal, og jeg har endda været omkring rigtig mange produktområder.

Og ALLIGEVEL er det umuligt at få sig et arbejde, et job. Jeg har nu været søgende nogle måneder, da jeg ikke kan blive på min nuværende læreplads. Jeg har søgt uden for mit speciale område, for at ære fleksibel, være åben for nye udfordringer. Og ingen nytte har det.

Ud af 10 sendte ansøgninger, som ikke engang var uopfordret, har kun 6 af dem svaret tilbage. De 6 der har svaret tilbage, melder tilbage, at de har fundet en anden til jobbet, UDEN OVERHOVEDET at have taget mig ind til samtale!!! Jeg tænker - Er det fordi jeg ikke har erfaring nok ? Er jeg for ung ?

Men hvordan kan nogen tage de konklusioner uden at have haft en samtale med mig overhovedet. På trods af mine unge, snart 23 år, mener jeg selv at være mere kompetent end mange 33 årige jeg har mødt de seneste år i min branche. Helt ærligt. Hvad er det så arbejdsgiverne vil have ?

Skal man så virkelig påbegynde sig en useriøs uddannelse som tidsfordriv, indtil man finder sig et værdigt belønnet arbejde ? Hvad man dog ikke ville give for at være selvstændig. Som man havde set frem til de seneste mange år - men så kommer skide finanskrise ! Lorte finanskrise ! Og ødelægger alle ens planer for de næste mange år. MANGE TAK !