Attentatet på græsplænen!!!

Halløj unge mand - vi har vist lige et par uafklarede punkter.

De påstår at have udført selve gerningen - altså at have slået græsplænen.

Dette er ikke i overensstemmelse med de afgivne vidneudsagn.

Jeg må erindre Dem om, at De afgiver udtalelse under ed.

Så nu spørger jeg igen - var De fører af den anvendte græsslåmaskine - eller var De blot igangsætter og passiv tilskuer. Hm Hm Hm......?????

Ja jeg har jo min helt egen formodning om hvordan sagen hænger sammen.

Knus Tonie.


x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x


Hej Tonie :-D

 

Historien er som følger:

 

Jeg, min ven, Preben, og min gode nabo, Ole, spankulerede rundt i min have og beundrede de forskellige gevækster, som forsøgte at nå Himlen.

 

Ole fik øje på min motoriserede plæneklipper årgang 1942 og gav sig i kast med spekulationer vedrørende dens funktionalitet. Preben tog straks udfordringen op og begyndte at hive og slide i en snor, som han bestemt mente kunne anvendes til at starte maskineriet med. Efter en del slitage på den omtalte snor, lykkedes det at vække uhyret til live.

 

Preben var efterhånden ude af stand til at begrænse sin begejstring, og demonstrerede gerne sine agronomiske færdigheder til vores store fornøjelse. Vi applauderede kraftigt, som opvisningen skred frem. Desværre lød der undertiden nogle grimme toner fra aggregatet og diverse dele skiltes fra denne til vores stigende fortvivlelse.

 

Preben trak sig forståeligt nok tilbage til hans egen matrikel ved anvendelse af hans automobil. Ole var bekymret for vejrets udvikling og søgte ly inden døre.

 

Så måtte jeg jo selv træde i karakter og bevise min elektro-mekaniske begavelse, idet adskillige af mine gode naboer efterhånden var stimlet sammen i bag deres vinduers beskyttende glas for at overvære forestillingen.

 

Jeg fik liv i plæneklipperen igen efter en del ubehagelige prøvelser, som nær havde kostet lemmer. Herefter gik det slag i slag. Preben havde forinden fået bugt med omtrent 1/4-del af parkens sære flora. Resten blev sat skakmat i lyntempo af undertegnede. . . . . dog afbrudt af få pauser, hvor enten jeg selv eller maskineriet behøvede forplejning. Jeg kunne tydeligt fornemme de anerkendende blikke, som hvilede på mig under hele forløbet. Der var også enkelte opmuntrende tilråb, da et voldsomt uvejr satte ind til sidst.

 

Håber, at min redegørelse har været fyldestgørende og til samtlige læseres og vidners tilfredshed.